torsdag den 14. marts 2013

Godt nyt!!


Ja, der er godt nyt til de tilbageværende fans af de små sølvfarvede blanke skiver! Vi lægger ud med Devon Allman, søn af Gregg Allman fra legendariske Allman Brothers. Sønnike følger i fars fodspor med en solid gang bluesbaseret rock. Adam Ant fra post-punk gruppen Adam and the Ants, der huserede i senhalvfjerdserne har efter en pause på 18 år (!) udsendt et nyt album, der er helt på højde med hans første solo-album ”Friend or foe” fra 1982. Anmelderne var ved at tabe pusten over Nick Caves nyeste udspil. Hør selv hvorfor! Texas guitarikonet Gary Clark Jr., der er blevet sammenlignet med Jimi Hendrix, spiller blues så det er fristende lige at give den en tand til på lydstyrken. Far alene hjemme musik! Darwin Deez fra Brooklyn står for en gang lo-fi, indie solskinspop, der af mange er blevet sammenlignet med ligeledes amerikanske Beck. Folk baserede Tim Easton spiller smuk akustisk ”Americana” på den dér laid back-agtige måde. Sadcore sangerinden Ester Maria debuterer med et flot og overraskende vitalt album, der lover godt for fremtiden. Fra Oxford lyder der fra Foals overvejende lette og melodiøse toner af absolut dansevenlig karakter. Etta James har sunget blues, gospel og soul i en menneskealder, hun døde i 2012. Her er hun i en typisk genudgivelse i 70’er stil, dvs. i det soul-funkede hjørne. Fra den tyske electronica scene kommer Paul Kalkbrenner med sin late-night techno, der render om hjørner med vores sanser. Danske Luth debuterer med en flot og gennemarbejdet pop plade af international tilsnit. Fra Nashville kommer Night Beds med den følsomme singer/songwriter Winston Yellen som frontfigur og inviterer os indenfor i et univers fyldt med hjerte og smerte. Chris Stamey leverer små fine kammerpop ballader med udsøgt orkestrering. De canadiske tvillinger Tegan and Sara springer ud som fuldblods pop-tøser på deres syvende album, nok til nogens forundring, men det er ærlig musik der er godt skruet sammen. Bag Unknown Mortal Orchestra står Ruban Nielson fra Oregon, der med sin backing fremmaner funkede takes med wah-wah guitar og skæve beats. Vi lader gode gamle Richard Thompson slutte af med et for ham typisk udspil i den solide og genkendelige stil.

/Benny

Lyt til listen her:

fredag den 8. marts 2013

Kvindernes Internationale Kampdag 2013

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag i dag kommer der her en playliste med sange som alle handler om eller bliver sunget af stærke kvinder. Der er både kendte og mindre kendte sange iblandt. F.eks. har jeg medtaget både The Runaways (som fik en sikker plads på listen), Hole, Cyndi Lauper og Tracy Chapman. Men man kan også lytte til b.la. Le Tigre som er kendt for at tage fat på emner inden for feminisme og det homoseksuelle miljø. Derudover har jeg valgt Martha Wainwright som med Bloody Mother Fucking Asshole får afløb for nogle følelser. I New Romantic tager Laura Marling fat på kærligheden i en akustisk smuk sang. Skru godt op for lyden og syng med!

God 8. marts til alle som ønsker ligestilling blandt kønnene!

/Nina

Lyt til listen her:


torsdag den 7. marts 2013

Warren Zevon in memoriam


I år er det 10 år siden den amerikanske musiker Warren Zevon døde af kræft kun 56 år gammel, nærmere bestemt d. 07.09.2003. Han var født i Chicago, men flyttede senere til Los Angeles, hvor han slog sine folder i midthalvfjerdserne som sangskriver og musiker i kredsen omkring den såkaldte L.A.’s Mellow Mafia med prominente navne som Eagles, Jackson Browne, Bob Seger, Fleetwood Mac m.fl. Warren udgav flere albums i eget navn, uden dog at opnå så stor kommerciel succes som andre i Mellow-kredsen. Hans sange og musik var aldrig mainstream, dertil var de lidt for skæve og uregerlige, men til gengæld altid præget af forløsende humor, vid og følelser. I senhalvfjerdserne havde Warren kæmpet med alkohol- og misbrugsproblemer, men havde fået nedkæmpet sine dæmoner så meget at han følte sig klar til en længere turné. Det var første gang, han turnerede med et egentligt rockband eftersom hans musik i det væsentlige var mere akustisk orienteret. Ud over hans faste backingguitarist David Landau, bestod bandet af nogle ret ukendte musikere fra Boulder i Colorado. Turnéen var en succes fra starten og blev afsluttet med nogle dages optræden på det berømte Roxy Theatre i Hollywood. (Dér hvor John Lennon hang ud på sine enorme drukture under sin ”the lost weekend” periode). Turnéen var allerede blevet legendarisk og havde fået navnet ”The dog ate the part we didn’t like tour”, og der spekuleres den dag i dag over hvad det egentlig betyder. De fem aftener på Roxy resulterede i et live album ”Stand in the fire”, som blev udgivet i slutningen af 1980. Det fandtes i mange år kun på LP og blev et samlerobjekt, indtil det langt om længe blev genudgivet i 2007 på CD, remastered og med fire bonus tracks. Døm selv, om bonus tracks’ne tilføjer det oprindelige sæt noget ekstra. Warren Zevon har kun optrådt én gang i Danmark og det var på Roskilde i 1983. Han var på fredag aften på Canopy scenen og var ”hovedretten” mellem Simple Minds og Sneakers. Arrangørerne troede fejlagtigt, at Zevon kom med et band, men det gjorde han ikke! Han kom med sig selv og et grand piano! Resultatet var selvfølgelig katastrofalt og Zevon blev buh’et ud. Synd og skam, at han ikke havde drengene fra Boulder med den aften. Så havde Roskilde med garanti fået en ekstra af sine mindeværdige koncerter!

/Benny

Lyt til listen her: